Om Maharishi Ædelstenslysterapi

Hvordan det virker

Maharishi Ædelstenslysterapi bader specifikke områder af kroppen i et blødt, kohærent lys, der er blevet sendt gennem ædelsten af høj kvalitet, som f.eks. diamanter, smaragder, rubiner, blå safirer og gule safirer.
Behandlingerne er behagelige, yderst afslappende og foryngende for sjæl og krop.
Den enestående molekylære krystalstruktur, karakteristiske farve og det lys, som hver enkelt ædelsten udsender, er i stand til at frembringe specifikke balancerende og helbredende virkninger på sind, krop og følelser. Dette ædelstens-badede lys levendegør kroppens indre intelligens, aktiverer selv-reparerende mekanismer og genopretter balance i nervesystemet.
Stacks Image 12
“Man kan sige, at Maharishi Ædelstenslysterapi er informationsterapi, og at informationerne finder udtryk på grundlag af ædelstenens krystalstruktur og sporelementerne, samt at de bliver ledet ind i kroppen ved hjælp af resonans-princippet.”
—Dr. Walter Moelk, Maharishi College of Perfect Health
Hvad sker der under behandlingen?

Maharishi Ædelstenslysterapi er en nærende, behagelig oplevelse. Først vil lysterapi-behandleren udvælge de ædelstene, der bedst finder genklang i ens krop og sind. Under behandlingen hviler man under specielle “ædelstenstrålere”, der sender kohærent lys gennem ædelstenene, hvorved deres iboende velordnethed aktiveres og overføres til kroppen.
Alt du skal gøre er simpelt hen at slappe af og modtage den nærende og balancerende indflydelse af rækken af ædelstenslys. Nogle mennesker siger, at det føles som at blive badet i varmt, gyldent lys, der skyller træthed og stress bort. Den almindelige oplevelse er stilhed og fred.
Efter endt behandling vil du blive bedt om at hvile i nogle få minutter, før du vender tilbage til aktivitet.
Stacks Image 18